21. oktober 2015 - kender du også til "Lort & Lagkage"

Lort & Lagkage Dage,
er dage eller perioder i dit liv, hvor det hele stinker lidt, hvor hver dag en grå regnvejrsdag - også selvom solen skinner udenfor, så er det gråt inden i.

De dage, hvor du er trist, ikke rigtig orker at stå op eller gøre dagens "pligter". Dage hvor du længes efter at være alene, selvom du i virkeligheden ikke orker at være alene med dig selv. Dage hvor dit arbejde bare hænger dig langt ud af halsen, dage hvor alt hænger dig laaaaangt ud af halsen. Det er forfærdeligt, det er tyngende, det er deprimerende! Jeg kender det, og du er ikke alene med det.

Hvad stiller du op med dig selv på sådanne dage?
Jeg plejede at lukke i, lukke i følelsesmæssigt, lukker i over for mig selv og over for andre og for verdenen og mit liv. I virkeligheden ret smerte fuldt, som kun gjorde al det grå endnu mere uudholdigt.

I dag sværger jeg til ALTID at vælge at gøre noget godt for mig selv! Og jeg vil invitere dig til at gøre det samme. Gør noget godt for dig selv, ta' hånd om dig selv.

Ta' hånd om dig selv:

  • Ved at tage til yoga
  • Sørge for at få nok søvn
  • Tal med en ven
  • Spis sundt - også selvom det virker vildt uoverskueligt
  • Og spis det du har lyst, som foreksempel at købe en kop kaffe og en crossaint på vej fra yoga, inden du skal hjem og lave sund og nærende mad ;)
  • Tal pænt til dig selv
  • Ta' dit fine tøj på
  • Ta' et dejligt varmt og nærende bad
  • Kan du lide at gå i sauna eller dampbad, så ta' en tur sauna eller dampbad
  • Gå en tur i naturen og kig op og ud på naturen
  • Gør dine "pligter" hyggelige
    • sid evt. i sofaen under et tæppe eller gå på café med dit arbejde/praktiske ting som skal ordnes på computer
    • Hør dejlig musik eller et radioprogram du godt kan lide til madlavningen/opvasken
  • Køb blomster til dig selv
  • Fortsæt selv listen

Dine problemer/dit tungsind/din stress forsvinder ikke nødvendigvis pist væk af det. Men Men Men det er bare så vigtigt at tage hånd om dig selv og være kærlig ved dig selv, især i de perioder hvor det er aller sværest og mest udfordrende.

Du kommer ud på den anden side igen - det lover jeg. Der er intet der varer ved. Og jo mere kærlig du er ved dig selv, jo nemmere er det at kigge på det, som skal kigges på og tages hånd om.

Med al min kærlighed og rummelighed ønsker jeg dig alt det bedste.