20. april 2015 - Hvordan går det med at elske dig selv?

Tidligere i dag blev jeg spurgt om, hvordan det gik med min selvkærligheds-handlingsplan. Med andre ord blev jeg spurgt om, hvordan det går med at elske mig selv :)

Helt ærligt så kan jeg ikke helt forstå, hvorfor jeg ikke bare kan elske mig selv, hvorfor skal det være så svært?

Måske fordi jeg har lært kun at elske det som er godt og let, og så alligvel så skal man passe på med ikke at elske alt det gode alt for meget. Så i virkeligheden er der ikke meget tilbage at elske.

Det er måske heller ikke så let, når jeg ikke er i træning med at være opmærksom på den der selvkærlighed, måske er det en muskel der skal trænes og holdes ved lige.

Anyways hvad er det jeg gør i processen med at optræne min selvkærlighed?? Først og fremmest så skal jeg både lære og huske på at anderkende mig selv, for det jeg gør og for det jeg har skabt. Jeg skal sgu til at være lidt mere stolt af mig selv! Jeg har skabt min egen lille forretning, jeg lever af det jeg elsker at lave. Jeg har skabt mig et liv, som passer ret godt til mig. Jeg skal kun tideligt op én gang om ugen! Jeg har masser af tid for selv, som jeg virkelig sætter pris på.

Hver dag huske jeg mig selv på, hvor sej jeg er og hvor godt jeg gør det! Hver dag dag anderkender og elsker jeg mig selv, selvom der er noget i mit liv, som er svært.

Alt det som er svært, og som jeg allerhelst har lyst til at pakke væk og glemme det kigger jeg på og vælger at elske mig selv alligevel. Jeg kigger på skyld og skam - alt det som jeg er flov over ved mig selv, som foreksempel at jeg bliver irritabel, ikke altid har den største tålmodighed, at jeg vrisser og bliver kort for hovedet, at jeg nogle gange hurtigt taber tråden, at jeg er ustruktureret, at jeg ikke altid får svaret på alle mails der tikker ind, at jeg ret hurtigt bliver træt, at jeg ikke altid kan magte hele min hverdag og nærmest giver op og trækker mig ind i mig selv. At jeg stadig bytter om på højre og venstre når jeg underviser i yoga - det har jeg heldigvis forlængst tilgivet mig selv ;-)