Hvor Meget i Din Hverdag Fylder Dig Op & Nærer Dig? 28. Januar 2016

Lad mig antage:

der er mere i din hverdag, som ikke fylder dig op og nærer, end ting i din hverdag, som fylder dig op og nærer dig.

Og lad mig også antage:

  1. Du har et vækkeur til at vække dig om morgen? (Men du kunne godt tænke dig at blive liggende, omend for bare at ligge og vågne...)
  2. Du tager ud af døren hver morgen? (Men i virkeligheden kunne det være rart en gang imellem at kunne blive hjemme og arbejde eller at blive hjemme med børnene...)
  3. Du tager dig af andre, førend du har taget dig af dig selv? (Men det ville være rart, hvis du havde tid til din egen morgenrutine, og på den måde kom godt fra start hver morgen...)
  4. Du ville elske at have mere tid for dig selv, f.eks. til at gå til yoga/sport/meditation/ sidde at læse en god bog/fordybe dig i et kursus m.m? (Men der er ikke rigtig tid med familie, arbejde, børn m.m...)
  5. Du kunne godt tænke dig overskud til at lave mere og sundere mad? (Men der er hverken tid eller overskud i din hverdag til at gøre det (finde opskrifer, købe ind til det og lave nye retter, der tager lidt ekstra tid)...
    1. eller din familie er ikke rigtig med på den der med at spise lidt anderledes/sundere og det bliver for meget at lave 2 forskellige slags mad...)

Måske er det sådan i perioder af dit, måske er det mere eller mindre din hverdag?

Og på det punkt er du slet ikke alene! Sådan er det for rigtig mange mennesker. Derfor er det så vigtigt, at du fra tid til anden stopper op og gør noget godt for dig selv. Noget som nærer dig og fylder dig helt op, så du igen kan føle dig hel, lysende, rummelig, kærlig og ikke mindst elskelig.

 

Når du har fået fyldt dig selv op, får du overskud både til dig selv og dine omgivelser.

 

Jeg ved ikke med dig, men jeg synes nu, hverdagen, med arbejde, familie og fritid, er mere glædesfyldt, når jeg har overskud.

 

Så nogle gange kræver det 'at gøre mindre', for at kunne 'gøre mere'. Giver det mening?

 

Når du stopper op og gør noget som nærer dig og fylder dig op, kan det føles som om, du ikke gør noget/udretter noget = altså at gøre mindre.

På den anden side....

Når du har "gjort mindre", altså næret dig selv, får du overskud til være mere nærværende og være der for andre OG dig selv = altså at "gøre mere" ud af overskud og kærlighed.

Måske du kunne starte med denne lille 15 minutters video, med 8-9 forskellige og simple yogaøvelser?
 

 
 

Hvor god er du til at mærke din krop og den signaler? December 2015

Jeg kender i den grad til, hvordan det kan gå, når man ikke er så god til det. Jeg har ikke altid været særlig god til at lytte til mig selv. Forstået på den måde at jeg ikke altid har vidst, hvad der var godt for mig selv og hvad jeg havde brug, med det resultat at jeg bare har tonset derud af. Sovet for lidt, haft for mange jern i ilden og i det hele taget bare lavet al for meget. Jeg havde ikke forstået at selvom jeg lavede noget jeg havde lyst til, som at gå i biografen, gå ud med en veninde, tage i byen lørdag aften, tage i svømmehallen, løbe en tur, hjælpe med at passe én eller andens hund eller barn. Jeg havde ikke særlig mange øjeblikke, hvor bare lavede ingen ting og mærkede mig selv, og derfor kunne jeg ikke mærke, at jeg følte ret presset og havde for meget at lave, med små tegn på stress som hårtab og konstant svedproduktion (jeg troede at jeg var sådan én, der bare svedte rigtig meget), svært ved at huske fra næse til mund, rundtossethed. Jeg forstod ikke, at jeg simpelt hen blev nødt til at lægge pauser ind i mit liv, jeg løb bare hurtigere for at få tid til det hele. Når jeg var til yoga, begyndte jeg altid at græde, i dag ved jeg, at det at mærke mig selv, fik tårene til at trille af længsel.

Kender du også til at sove for lidt, have for mange jern i ilden, for få huller i kallenderen?

Og ja det er det yogaen har givet mig! Langsomt har jeg lært at lytte til mit indre og på den måde kunne give mig selv det, jeg har brug for.

 

21. oktober 2015 - kender du også til "Lort & Lagkage"

Lort & Lagkage Dage,
er dage eller perioder i dit liv, hvor det hele stinker lidt, hvor hver dag en grå regnvejrsdag - også selvom solen skinner udenfor, så er det gråt inden i.

De dage, hvor du er trist, ikke rigtig orker at stå op eller gøre dagens "pligter". Dage hvor du længes efter at være alene, selvom du i virkeligheden ikke orker at være alene med dig selv. Dage hvor dit arbejde bare hænger dig langt ud af halsen, dage hvor alt hænger dig laaaaangt ud af halsen. Det er forfærdeligt, det er tyngende, det er deprimerende! Jeg kender det, og du er ikke alene med det.

Hvad stiller du op med dig selv på sådanne dage?
Jeg plejede at lukke i, lukke i følelsesmæssigt, lukker i over for mig selv og over for andre og for verdenen og mit liv. I virkeligheden ret smerte fuldt, som kun gjorde al det grå endnu mere uudholdigt.

I dag sværger jeg til ALTID at vælge at gøre noget godt for mig selv! Og jeg vil invitere dig til at gøre det samme. Gør noget godt for dig selv, ta' hånd om dig selv.

Ta' hånd om dig selv:

  • Ved at tage til yoga
  • Sørge for at få nok søvn
  • Tal med en ven
  • Spis sundt - også selvom det virker vildt uoverskueligt
  • Og spis det du har lyst, som foreksempel at købe en kop kaffe og en crossaint på vej fra yoga, inden du skal hjem og lave sund og nærende mad ;)
  • Tal pænt til dig selv
  • Ta' dit fine tøj på
  • Ta' et dejligt varmt og nærende bad
  • Kan du lide at gå i sauna eller dampbad, så ta' en tur sauna eller dampbad
  • Gå en tur i naturen og kig op og ud på naturen
  • Gør dine "pligter" hyggelige
    • sid evt. i sofaen under et tæppe eller gå på café med dit arbejde/praktiske ting som skal ordnes på computer
    • Hør dejlig musik eller et radioprogram du godt kan lide til madlavningen/opvasken
  • Køb blomster til dig selv
  • Fortsæt selv listen

Dine problemer/dit tungsind/din stress forsvinder ikke nødvendigvis pist væk af det. Men Men Men det er bare så vigtigt at tage hånd om dig selv og være kærlig ved dig selv, især i de perioder hvor det er aller sværest og mest udfordrende.

Du kommer ud på den anden side igen - det lover jeg. Der er intet der varer ved. Og jo mere kærlig du er ved dig selv, jo nemmere er det at kigge på det, som skal kigges på og tages hånd om.

Med al min kærlighed og rummelighed ønsker jeg dig alt det bedste.

 

17. september 2015 - Den Søde "Lyd" af Yoga - En Kærlighedshistorie

Én af de morgener. Kender du dem? Du er træt, du har faktisk ikke engang lyst til at stå op, kun at putte dig ned under dynen igen og lukke verdenen og livet ude.

Sådan én morgen havde jeg i dag. I dag valgte jeg at lytte til mit inderste inde, med spidse og åbne øre kunne jeg lige akkurat høre hvad mit inderste viskede. Derinde sad en lille stemme, der gerne ville have opmærksomhed og foldes ud og åbnes og elskes og flyde ind i eksistensen fuld af liv.

Som yogi gjorde jeg den ene ting, der gav mest mening for at kunne møde det behov for udfoldelse, åbenhed, kærlighed og det at mærke livet.

YOGA - hvad ellers!

Og kære Univers, hvor det bare befriende at komme ud af hovedet
Det var en mega hård yogatime, hvor jeg blev foldet ind i yogastillinger, jeg aldrig har bevæget mig ind i før. Og kære Univers hvor jeg elsker det! Alt andet bliver glemt. Der er kun lige her, lige nu, min krop og mit åndedræt. Og kære Univers hvor er det bare befriende at komme ud af hovedet og følelserne og ind i kroppen.
For mig er de halvanden time på yogamåtten én lang dans, hver eneste bevægelse er fyldt med bevidsthed, hver eneste bevægelse fylder jeg med yndefyldthed - også selvom det ikke altid ser yndefyldt ud ;)

Nu mærker jeg en uendelig sårbarhed, jeg mærker et hjerte der har foldet sig ud, jeg mærker dyb taknemmelighed og udmyghed.

Det er det fineste Yogaen har givet mig!
Ved at dyrke yoga og have så megen opmærksomhed på kroppen og åndedrættet, har jeg lært at lytte til mig selv, jeg har lært at lytte og give mig selv det jeg har brug for. Det har gjort mit liv mere rigt og leveværdigt.

Yoga er for alle. Du behøver ikke være super smidig for at dyrke yoga. Yoga hjælper dig til større opmærksomhed til dig selv i sådan en grad, at det nogle gange føles som en kærlighedshistorie.

Jeg vil gerne hjælpe dig til at skabe en kærlighedshistorie med dig selv, så du kan gøre dit liv mere rigt og leveværdigt igennem yogaen.
Kom med til en yogatime, en workshop eller et retreat og mærk kroppen, åndedrættet og hjertet.

 

27. august 2015 - På ryggen af en forvokset, flueskimlet "gravhund" kan alt åbenbart lade sig gøre…

 

 

 

Dengang jeg var barn, havde jeg en pony, han hed Silver, han var hvid (dvs. han var det man kalder flueskimlet), han var flot, modig og uovervindelig. Det syntes jeg i hvertfald, på trods af Silver var en lidt ældre herre og hvis man skulle være helt ærlig, så lignede han nok mest af alt en forvokset gravhund med sine korte ben og sin lange, lidt for store krop.

Som jeg blev ældre kunne jeg svinge mine lange ben hele vejen rundt om maven på ham, så mine tær’ ramte hinanden under maven på ham.

 

Tålmodigt tog mine forældre med mig til diverse ridestævner, for at se den langbenede datter på den kortbenede pony give den gas uden forventninger om at vinde, dog altid med et håb om en placering. Det håb om placeringer gjorde mig målrettet.

 

Til ét af mine første ridestævner fik jeg en stolt 4. plads, intet kunne tvære mit store smil af mit kønne ansigt.

 

Jeg røg af hesten og over springet uden hest, skyndte mig op på hesten igen, vi rev bomme ned, Silver refuserede (fuld stop foran springet), igen så skyndte jeg mig at vende hesten, godt med fart på og fuld tillid tilbage i mine egne hænder (for ellers kan du godt forvente at hesten stopper igen, hvis den kan mærke at du tøver) og over med os - hvilket var ret heldigt, for ellers var vi blever diskvalificeret på 3 refuseringer. Vi gennemførte med en masse “straffe” point på refuseringerne, de nedrevne bomme og ikke mindst straffepoint på tid.

 

Jeg må ha' været enormt viljestærk og fyldt med gåpåmod.

 

Jeg kan ikke huske, hvad der gik igennem mit hoved på tidspunkt. Det eneste jeg tænker på nu, er, at i det barn, på den hest, på den ridebane har været tonsvis af mod, viljestyrke, gåpåmod, selvtillid, optimisme, livsglæde og kærlighed, kærlighed til Silver med de korte ben og en kærlighed til at drøne rundt på ridebanen med suset i maven, ørene og i håret.

 

 

Vi må ha været et umage par, det må ha været et cirkus at se på, ikke desto mindre ville skæbnen at alle de andre deltagere af én eller anden årsag var blevet diskvalificeret, og der sad jeg på Silver, stolt som en i ….. som nummer fire og omkring 27 straffepoint. Hvis man ville være heldig at få en placering, så krævede det som oftest at man red fejlfrit - men ikke denne gang, denne gang var det mod, vilje, styrke og gåpåmod der fik os en placering.

 

 
Som mennesker ved vi bare ikke, hvad der venter der ude, derfor; bliv ved med at tro på din sag, med viljestyrke, mod, optimisme og masser af kærlighed.
 

27. maj 2015 Manden i mit liv er guld værd

Min elskede mand, som er manden i mit liv (vi er ikke gift, men han er stadig min MAND) er guld værd! Han rummer mig - hele mig, som jeg sjællendt selv er i stand til. Mens han holder om mig, i vores samtale, hvor jeg sumurler over, at livet ikke lige ser ud, som jeg gerne have det lige NU! Så kigger han på mig og med al sin kærlighed fortæller han mig, at mit liv ikke bliver bedre af, at mine mundviger vender nedaf.

Det fine er, at han ikke fordømmer mig, skælder ud eller bliver irriteret. Lige der er han blot nøgtern. Og lige der, viser han mig, hvordan jeg selv kan rumme mig selv.

Sammen med ham vokser jeg, jeg bliver en bedre udgave af mig selv. Og omvendt han vokser og bliver en tydeligere udgave af sig selv.

Jeg kunne ikke ønske mig nogen anden måde at være sammen med ham på - manden i mit liv <3

Med al min rummelighed overfor både mig selv, vil jeg acceptere der hvor jeg er i mit liv. Elske alt det som er til stede i mit liv lige nu, fremfor at ville ønske, at jeg er et andet sted.

 
 

20. april 2015 - Hvordan går det med at elske dig selv?

Tidligere i dag blev jeg spurgt om, hvordan det gik med min selvkærligheds-handlingsplan. Med andre ord blev jeg spurgt om, hvordan det går med at elske mig selv :)

Helt ærligt så kan jeg ikke helt forstå, hvorfor jeg ikke bare kan elske mig selv, hvorfor skal det være så svært?

Måske fordi jeg har lært kun at elske det som er godt og let, og så alligvel så skal man passe på med ikke at elske alt det gode alt for meget. Så i virkeligheden er der ikke meget tilbage at elske.

Det er måske heller ikke så let, når jeg ikke er i træning med at være opmærksom på den der selvkærlighed, måske er det en muskel der skal trænes og holdes ved lige.

Anyways hvad er det jeg gør i processen med at optræne min selvkærlighed?? Først og fremmest så skal jeg både lære og huske på at anderkende mig selv, for det jeg gør og for det jeg har skabt. Jeg skal sgu til at være lidt mere stolt af mig selv! Jeg har skabt min egen lille forretning, jeg lever af det jeg elsker at lave. Jeg har skabt mig et liv, som passer ret godt til mig. Jeg skal kun tideligt op én gang om ugen! Jeg har masser af tid for selv, som jeg virkelig sætter pris på.

Hver dag huske jeg mig selv på, hvor sej jeg er og hvor godt jeg gør det! Hver dag dag anderkender og elsker jeg mig selv, selvom der er noget i mit liv, som er svært.

Alt det som er svært, og som jeg allerhelst har lyst til at pakke væk og glemme det kigger jeg på og vælger at elske mig selv alligevel. Jeg kigger på skyld og skam - alt det som jeg er flov over ved mig selv, som foreksempel at jeg bliver irritabel, ikke altid har den største tålmodighed, at jeg vrisser og bliver kort for hovedet, at jeg nogle gange hurtigt taber tråden, at jeg er ustruktureret, at jeg ikke altid får svaret på alle mails der tikker ind, at jeg ret hurtigt bliver træt, at jeg ikke altid kan magte hele min hverdag og nærmest giver op og trækker mig ind i mig selv. At jeg stadig bytter om på højre og venstre når jeg underviser i yoga - det har jeg heldigvis forlængst tilgivet mig selv ;-)

 

11. april 2015. Jeg har lavet en plan. En selvkærligheds-handlingsplan!

Jeg elsker, når mit hjerte stråler! 
Der er SÅ meget jeg elsker! Jeg elsker yoga, Jeg elsker at være i livet, jeg elsker når jeg er i mit es, jeg elsker når mit hjerte stråler, jeg elsker at være i flow, jeg elsker at være i gang, jeg elsker at være handle kraftig, jeg elsker at undervise, jeg elsker at være i kontakt med andre og mest af alt at være i kontakt med mine elever.

Kan man godt elske sig selv, sådan bare en gang i mellem og kalde det selvkærlighed?
Alt dét jeg elsker, også har jeg svært ved elske mig selv. Jeg har spurgt mig selv, her den anden dag, om jeg mon elskede mig selv? Jeg lod svaret dukke op af sig selv i min bevidsthed, og svaret var "jo da, sådan da, nogle gange, når det hele li'som spiller og kører skinner". Bum bum kan man da godt elske sig selv en gang imellem, og kan man vælge kun elske noget af sig selv? Tankerne kørte videre i samme i spor og tanken "Hvordan elsker jeg mon mig selv?" sprang frem. Ja hvordan elsker jeg egentlig mig selv?  Ved virkelig at gøre gode ting for mig selv, det vil sige at lytte dybt og inderligt, og give mig selv det, jeg har brug for. Det er alt fra at sørge for, at jeg har en stille og rolig morgen med mine små rutiner, sørge for at komme ordenlig tid i seng, at jeg får noget godt og sundt og nærende at spise i løbet af dagen, at jeg tager mine øjeblikke til at stoppe op og nyde (i disse dag er det at nyde solens stråler, når den rammer mit ansigt eller varmer min ryg.). Men det var ligesom ikke nok, kunne jeg godt mærke, det er ikke nok at gøre alle de her små ting i min hverdag for at skabe fuld og komplet selvkærlighed.

Hvordan elsker man sig selv kære google??
Hvad så??? Jeg måtte google det (Hurra for google)! Søgefeldt:"Hvordan elsker man sig selv?". Hit Enter. Svaret = ved at elske det hele.

Åhhh det var straks værre, jeg skal også elske alt det, jeg ikke elsker.

Så jeg har lavet en plan, en selvkærligheds-handlingsplan. Jeg har tegnet et stort hjerte og delt det op i to. Den ene halvdel har følgende overskrift; "Hvad elsker jeg ved mig selv?", den anden halvdel har følgende overskrift "Hvad synes jeg, ikke er godt nok, og som jeg vælger at elske alligevel". Og så har jeg ellers listet op og fyldt de to hjerte-halvdele, med alt det jeg elsker og ikke elsker ved mig selv. Hvilket betyder, at jeg har tydelig gjort de to halvdele for mig selv, for så er det lidt lettere at være opmærksom på.

Planen går nu ud på, dagligt at meditere på ét punkt fra hver hjerte-halvdel og integrere det i mig selv.

Og ved du hvad? Det føles bare SÅ godt. Både at tage handling og hånd om mig selv og ikke mindst at meditere på punkterne og tage dem ind - helt ind.

Ps. du er velkommen til at blive inspireret og gøre det samme ;)

 

26. marts 2015 - Nu Må Det Stoppe Med Dét Tælleri (Jeg elsker åbenbart at tælle ;))

Jeg opdagede noget nyt fornyeligt, som i virkeligheden er et ret gammelt og vant fænomen for mig. Jeg har bare ikke spottet det, før NU.

Jeg tæller
Jeg kan åbenbart rigtig godt lide at tælle. Det er som om, at der bliver udløst belønningsstoffer i min hjerne, når jeg tæller. Og gerne den samme ting bliver talt MANGE gange!

Siden 12 års alderen har jeg talt kalorier. Kalorie-tælleriet tog fat og jeg har nok talt på fast basis siden 17 årsaldren. Hvor mange kalorier der kom ind i systemet, og hvor mange der blev brugt, havde jeg helt styr på. Det var ret smart. På den måde havde jeg en følelse af, at jeg havde styr på og kontrol over mit liv, min krop og min vægt. Efter ca. 10 år med kalorietælleri blev jeg sgu træt af det, og følte at jeg ikke længere havde brug for at tælle kalorier. At holde op var en afvænningsperiode på ca. et par år.

Og som jeg har skrevet tidligere så spiser jeg i dag, hvad jeg har lyst til, uden at tænke på kalorier. 

Jeg tabte mig faktisk da jeg holdt op med at tælle de der kalorier og begyndte at mærke efter, hvad det var min krop havde brug for.

Nu til det, som jeg har opdaget!
Jeg troede at tælleriet var slut. Men det er det bare ikke. Jeg tæller forsat, bare noget andet, nemlig arbejstimer. At tælle arbejdstimer og i det hele taget at finde ud af, hvad der har været direkte arbejde, arbejdsrelaterede opgaver og interessetimer har optaget rigtig mange tænke-timer og faktisk skabt ret meget pres og uro i mit system. Da jeg opdagede det her for en uges tid siden, så slap jeg det - med det vuns efter endnu ca. 10 år med tælleri.

Om det at have abstinenser
Tro mig når, når jeg skriver, at jeg har haft abstinenser. Mine tanker/min hjerne vil så gerne have styr på det. Som i VIRKELIG gerne. Det er som at have et træt barn med i supermarkedet ved slikhylderne. Lige så snart jeg opdager, at jeg gerne vil tælle og have styr på og kontrol over situationen, så stopper jeg tanken. Tanker som "åh jo bare den ene gang", "bare lige i dag", "please kom nu", dukker op. Abstinenserne for at tælle og dermed have styr på og kontrol er stærke, de er kropslige, som at have abstinenser efter sukker, kaffe m.m.

Jeg er taknemlig over, at jeg fra tid til anden mediterer, deri har jeg styrken til at stoppe mine egne tanker, når de løber løbsk. Det kræver selvfølgelig at have opmærksomheden på de løbske tanker først ;)

Siden jeg slap denne omgang af tælleri for ca. en uge siden, har jeg ikke følt mig presset eller stresset. Jeg har det samme at bestille, tror jeg, jeg har jo ikke talt efter ;), følelsen er bare anderledes. Hvordan kan det være? Mit bud er, at jeg i større grad er i en tilstand af væren, som inden for mindfulness benævnes som nærvær, at være i nuet.

Det er ikke så vigtig, om jeg arbejder, laver interesse timer eller holder fri, vigtigere er, at jeg har det godt og lytter efter. 

Lytter efter til, hvornår jeg skal holde pause, tage en halv dag fri, lytte efter til hvad jeg har brug for at spise, hvornår jeg skal sove og lytter til hvor meget jeg skal sove osv.

Så selvom at tælleriet er et udtryk for at skabe overblik, ro og orden, altså kontrol, så har jeg endnu engang oplevet, at jeg har fået det bedre med en følelse af indre ro og balance, ved at slippe det der tælleri og mærke efter i stedet for.

 

3. marts 2015 Om at hylde vores smukke krop, ved at lytte til os selv og spise os glade, på den sunde måde

Jeg tager min egen medicin, da jeg er igang med mit eget detoxforløb. Jeg læser det, jeg selv har skrevet, følger mine egne opskrifter og anvisninger. Til punkt og prikke. Næsten. Hvilket betyder, at kuren forløber som forventet. Under sådan en kur, er min erfaring, er det kun forventeligt, at vi ikke kan holde hele kuren til punkt og prikke. Vi “falder i”, vi glemmer, vi overser, vi kan ikke holde “det” ud. Og dette “det” er alt fra hovedpine, ubehag, rastløshed, sultfornemmelse, selvom vi lige har spist, CRAVINGS - som er mad som vores system/krop fortæller os at vi bare må have.

Men hvorfor så tage sådan en detoxkur? 
Fordi jeg ved og kan huske effekten i min krop og sind. Følelsen af være mere på og frisk er uimodståelig. Strålende og glad hud. En glad mavefunktion (har du hørt om den unge hollandske pige, Guilia, der har skrevet bogen tarme med charme? Det bliver den næste bog , jeg gerne vil læse).

Når jeg har taget en detoxkur, så er det som ny-pudsede vinduer på en strålende solskins dag - lidt li'som i dag. 

Det bliver bare så meget nemmere at mærke mig selv, mærke efter og dermed kunne give mig selv, hvad jeg har brug for. Og det er alt fra den mad der nærer mig, til ting i min hverdag der nærer mig og gør mig grund glad, sådan nærmest lykkelig.

Hvad er sundhed? Hvornår lever vi sundt?
For mig handler det om at behandle vores smukke kroppe godt! Give kroppen det den har brug for. Spise det der nærer os, altså vores krop, sind og følelser. Fortjener vores følelser virkelig at blive skubbet til siden, undertrykt og ignoreret? Ville du gøre det overfor din bedste ven? Nej vel, hvorfor skulle du så ignorere og undertrykke dine egne følelser med mad, kaffe, chokolade mv.?

Når det kommer til sundhed har jeg prøvet ret meget af. Jeg har levet af rawfood, som vegetar, low fat high carb, kørt alle lightprodukterne ind i 90’erne, palæo/stenalderkost, candidakure, meget lidt mad, mange laaaange løbeture, faster. Uddannet kostPilot. Alt muligt for at være slank og eftertraktet. Alt muligt for at leve sundt. Alt muligt for at blive smertefri. Følelsesmæssigt som kropsligt. Men alle disse kure og restriktioner har ikke hjulpet, ikke før jeg kom ind til kernen af mig selv og mærkede efter.

 
Er det muligt at nå der til, hvor du kan spise hvad du har lyst til, og vide at det du spiser, samtidigt med også nærer dig? JA!
 
JA det er det nemlig! Når du lærer at mærke efter, når du mærker din krop, dine behov og du kan mærke effekten af den mad du spiser, så vil du komme der til, hvor du med glæde giver din krop god og sund nærende mad. Fordi det vil nære dig på et dybere plan helt der ind i din glade sjæl. 
 
Det jeg vil sige med det er, at det ikke behøver være en kamp at spise sundt. Nogle af os skal blot lære det først. Rent teknisk, hvad er godt og sundt for mig. Nogle dropper helt, andre delvist, kaffe - helt af sig selv og uden kamp, fordi bevirkningerne ikke nære dem, for andre handler det om at droppe/skære ned på mælkeprodukter, kød, gluten, sukker, alkohol eller tobak.
 
Kunne du også godt tænke dig en ForårsRengøring? Du kan gøre på flere måde, ved at følge mit detoxforløb her på hjemmesiden og/eller være med på detoxworkshop på søndag den 8. marts.
 
Og den gode nyhed er, at jeg rigtig gerne vil hjælpe dig i gang med det. Måden jeg kan hjælpe dig på er gennem yoga og kropsbehandlinger samt en til en samtaler på området, hvor min viden om sund kost og det at mærke efter, kommer fra erfaringer og uddannelse. Du skal blot ringe eller skrive til mig, så kan vi sammen finde ud af præcis hvad du har brug og strikke et forløb sammen til dig. Mit nummer finder du her 40538308 og øverst eller nederst på min hjemmeside.
 

8. jan 2015. Giver du dig selv det bedste, det du har brug for?

Jeg har sovet længe her til morgen, det vil sige her til formiddag. Først med dårlig samvittighed, for jeg skal jo have noget for hånden. Derefter retfærdiggør jeg, at jeg har sovet længe, for jeg kom jo også sent i seng og haft nogle lange dage m.m. Jeg fanger "den" heldigvis ret hurtigt! For "den" er min idé om den jeg er, det der skal til, for jeg har gjort mig fortjent til at være til i verdenen og gå på denne jord. Det er ret skørt, når jeg sådan tænker over disse ideer og krav, som jeg et eller andet sted undervejs i livet har sat for mig selv. Faktisk så skal jeg have opfyldt alle mulige og umulige krav, før jeg med rette kan tage en slapper og bare være til. Og helt ærligt så tror jeg ikke på det længere, jeg tror ikke på, at jeg bliver et bedre menneske af at knokle der ud af. Tilgengæld ved jeg, at jeg bliver et helt menneske af lytte til mig selv og give mig selv det bedste. Jeg bliver et helt menneske af at tage mig selv seriøst, og følge min indre ro og glæde. 

Jeg bliver et bedre menneske af at være et helt menneske

For mig har det taget flere år, mange tårer, hårde kampe, opgivelse og ikke mindst overgivelse at komme her til. 

Skulle jeg give et godt råd videre, så vil det være at starte med de små ting, det som du ved, gør dig godt
som at få sovet nok ved at evt. at gå lidt tidligere i seng, eller bare sove længere ;-)

sørge for at drikke nok vand
at have en god morgenrutine, hvor du har tid nok, så du ikke skal skynde dig, og dermed kommer godt fra start.

For mig startede det med den gode morgenrutine. Dvs. hver morgen starter jeg med at børste tænder og tisse af, derefter drikker jeg varmt vand med citron eller lime saft. Jeg står ved køkkenbordet, kigger ud af vinduet mens jeg sipper.
Skraber affaldsstoffer af min tunge med en teske, så tager jeg 1 tsk. sesamolie og kører rundt i mundet og henover tænderne - da det har en rensende effekt, går på toilettet og tømmer systemet, tager et bad, hvor jeg slutter af med 1 - 1,5 minutter under den kolder bruser, smører kroppen med bodylotion, kommer i tøjet m.m og tilslut morgenmad.
Også er jeg kommet rigtig godt og stille og roligt fra start. 

For nogle indebærer morgenrutinen yoga, meditation eller noget helt andet. Poinenten er at din morgenrutine virkelig skal nære dig, og så skal du bare se løjer, for der sker noget med dig, når du begynder at tage dig selv mere seriøst.

 

"You just take care of the little things and the rest will take care of it self" - ukendt

 
 

9. dec 2014. Hvornår blev opvask vigtigere end min sjæl? Og en fødselsdag noget der kom på en To Do Liste?

Hvordan lyder det, når hjertet står og slår på porten til min sjæl? Eller er det min sjæl der slår på porten til mit hjerte? Jeg ved bare og kender lyden af ensomhed, tunghed, tristhed uden lyst eller gejst, til hverken mit liv, mit elskede job - som jo er mit liv eller til min elskede elskling, som den anden dag kiggede mig dybt i øjnene og spurgte "hvad er det?? Hvad er der galt? Hvorfor??". Med sine store og kærlige øjne kiggede han på mig og spurgte mig om, hvorfor min sjæl græder. Og jeg kunne kun trække på skuldrene, tøre en tåre bort og sige "Det ved jeg ikke, men den har gjort det længe nu". Og jeg kiggede ned i skam over ikke at have lyttet til lyden af et hamrende hjerte mod porten til mit indre.

Men der er altid liiige noget jeg skal. Undervise, behandle, svare på mails, en sms, opdatere hjemmeside, skrive nyhedsbrev, ordne regnskab, købe ind, gøre rent, rydde op, vaske tøj, vaske op, forberede en workshop, et retreat, bilen der skal på værksted, cyklen der skal hentes på stationen, til fødselsdag, julehygge, lave mad og gå omkuld. 

Hvornår blev opvask vigtigere end min sjæl? Hvornår blev en fødselsdag noget der kom på en To Do Liste?

I år har jeg lavet en julekalender til mig selv. En forkælelses julekalender, der handler om, at jeg sætter 5-20 minutter af til mig selv hver dag. Sætter tempoet ned, trækker vejret og mærker mig selv. 

I fredags lakerede jeg neglene julerøde. På vej ud for at undervise køber jeg en kop kaffe. Pigen ved kassen har lige så flotte og røde negle, som jeg selv. "Sikke flotte røde negle du har, jeg har også lige malet mine!!" Udbryder jeg og viser hende mine negle. Hun smiler stort, griner og siger tak med en anelse mere farve i kinderne, der minder om farven på hendes negle.

"Lad os alle have røde negle her i julen", hører jeg på vej ud af døren, og smiler for mig selv. Og jeg tænker over, hvad det er, der gør, at hun blev glad. Hun blev SET og anderkendt, kommer jeg frem til. Ja jeg bliver jo også selv glad over virkelig at blive set og anderkendt. Og hvorfor bliver jeg så SÅ glad? Næsten som om, at jeg ikke har fået nok opmærksomhed og kærlighed.

Og POW så ramte den. Og. Gik. Rent. Ind. Der midt på cykelstien med kaffen i den ene hånd.

Og jeg græd. Fordi jeg ikke ser mig selv og ikke anerkender mig selv hver dag. Ja. Hver. Dag. Jeg har så f.u.c.k.i.n.g travlt hele tiden. Også gik tiden og dagen og weekenden med alt muligt. Mandag gik. I dag kom. Cyklede. Holdt for rødt med solen lige i ansigtet og tænkte, hvis jeg nu ikke havde travlt, hvis nu jeg slet ikke skulle noget i dag. Hvad ville jeg så lave? Så ville jeg kigge på det der, der gør, at jeg bare ikke rigtig er glad eller har lyst til noget. Så nu skriver jeg, og græder lidt ind imellem. Tårene er glædes tåre fra min sjæl over, at jeg endelig lytter. Og alligevel sidder der en knugende fornemmelse i maven. Hvad nu hvis Tung & Trist bliver hængende lidt for længe? Og jeg mærker sorgen og smerten i mit bryst og et eller andet sted, ved jeg at jeg skal omfavne mig selv, også der med tunghed og tristhed og smerte og sorg.

Og jeg tænker, jamen hvad er svaret så? Hvad er løsningen? Sandheden er, at jeg ikke ved det. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal få Gejst & Glæde tilbage ind i mit liv. Jeg ved ikke hvor længe Tung & Trist, har tænkt sig at blive hængende, men jeg ved, det er uhøfligt at ignorere sine gæster og ikke tage godt hånd om dem. Måske er det derfor Gejst & Glæde holder sig lidt på afstand, fordi de ikke føler sig velkomne?

I dag er det tid til at tage hånd om mig selv og sørge for at Gejst & Glæde føler sig lige så velkomne som Tung & Trist ❤.

 

Den 21. juli 2014. Når det at give, bliver gaven i sig selv

Min Guru Shanti Mayi....
... tager mig helt derind, som kaldes hjem. Hjem til den jeg er i mit fulde potentiale, uden frygt, uden at være bange for afvisninger, for ikke at være god nok, hvor jeg ved, at det Jeg Ér, er alt jeg behøver i denne verden i dette liv. Der hvor jeg er Mithi og intet andet.

Mithi er det navn, som jeg fik af Shanti Mayi for 5 år siden. Mithi betyder alt det som er sødt, lyden af børn der griner, duften af en nyudsprungen solvarm rose, den første fulgekvidder om foråret - all that soft sweetness.

Jeg har lige set min Guru igen efter 3 år, og jeg kan næsten ikke forstå at jeg har det ladet gå tre år uden at se hende. For hun bringer mig som sagt hjem til mig selv, hun viser mig vejen ind til mit eget hjerte, og viser mig at der ikke er nogen anden vej at gå, end virkelig bare være den jeg er. Det sker i enkelte øjeblikke, der i en tilstand af bliss kan vare i flere i dage, især når jeg er i nærheden af hende flere dage i træk. Al tvivl er væk og det eneste jeg ønsker er "væren".

Det hele kan lyde meget godt, og det er det også for en stund. Så vender tankerne, tvivlen, min evige trætheden m.m tilbage. Men det magiske ér sket! Jeg er blevet mindet om Mithi - den jeg er i mit inderste væsen. Og selvom tvivl, tanker, træthed, opgivenhed, hverdagstrummerum og hvad ellers der kan dukke op i tide og utide, så ligger den påmindelse ikke længere 3 år tilbage i tiden. Den ligger der helt frisk og kun en uge gammel. Og jeg smiler og mærker mig selv vokse. Og mærker, at det at give er gaven i sig selv.

De sidste 10 dage har jeg været på Fyn - Sacha Kutir, hvor den Tibetanske Stupa "Sacha" er bygget, og er samlingspunkt for vores Sangha, følgere af Guruen Shanti Mayi.

I de 10 dage har jeg, sammen med en lille flok på 5, været "Support Team" for 17 stærke deltagere på et Vipasana Meditations Retreat. Jeg har sovet i telt og været i naturen alle de 10 dage. Været tideligt oppe, næsten alle dage, for at lave morgenmad og te, for derefter at undervise en time Hatha Yoga, med fokus på nærvær og mærken efter. Ordne praktiske ting og sager, på stranden om eftermiddagen, flere praktiske ting og sager, måske et lille opfølgningsmøde og ikke mindst nærvær og væren.

Og NU kommer jeg til det, jeg satte mig ned for at skrive. Jeg er så taknemmelig og rørt! Tilbagemeldingen fra samtlige deltagere på Vipasana Meditations Retreatet, da de ikke længere var i stilhed, ramte mig som en bølge af inderlighed, som jeg på ingen måde havde forventet. Selvom de var i stilhed og på ingen måde under forløbet kunne give feedback, så havde de alle modtaget yogen helt derind, hvor der kun er én selv. Og givet dem en oplevelse af være intime med sig selv, havde fundet selvrespekt og accept. Havde fået en oplevelse af, at de kunne være sig selv, lige som de var.

Så endnu en gang et bevis på, at det at undervise i yoga, for mig er at komme hjem, leve mit fulde potetiale, hvor jeg bruger mine kompetencer, min intuition, mine erfaringer - og igen at være Mithi.

Det at undervise er en gave i sig selv, og jeg ønsker ikke mere af livet. Det er så enkelt og så simpelt og så opfyldende.

"You teach with joy" - Kathy fra Canada

 
 

Do Less To Do More - Gør mindre, for at gøre mere...

15 minuters yogavideo med 8-9 forskellige enkle øvelser.